Ophold på Broholm Slot
Vær klar på at træde ind i fortiden, hvor du kan leve dig helt ind i rollen som baron eller baronesse på Broholm Slot. Værelserne, suiterne og stuerne danner rammen for det perfekte slotsophold på fyn, der giver et indtryk af det overklasseliv som er tydelig at mærke var i de forgangne århundreder. Alle værelserne har sin unikke charmerende stil, lige så forskellige som de mennesker der engang beboede dem; som udstråler smagfuldhed og nostalgi samt lækre skinnende badeværelser. En nat på Broholm Slot er en oplevelse, man bør unde sig selv om hvert fald en gang i livet.
Velkommen til en fornem madhistorisk oplevelse på Broholm Slot 7. marts 2025
Velkommen til en uforglemmelig oplevelse på Broholm Slot, hvor vi fører dig tilbage til renæssancens storhedstid i begyndelsen af 1600-tallet. Du vil træde ind i en verden, som den kunne opleves på slotte og herregårde for flere hundrede år siden med fornem madkunst og fortryllende musik.
Med inspiration fra Danmarks ældste kogebog fra 1616 får du et festmåltid, hvor sæsonens friske råvarer og renæssancens / tidens opskrifter bringes til live med et moderne twist. Under måltidet vil tonerne fra musikerne Kathrine Brandt & Jens-Thoroe Olsen fylde slottets sale og skabe en atmosfære, der spejler renæssancens elegance og mystik.
Oplev historiens vingesus på Broholm Slot, og lad mad og musik fra renæssancen og barokken være dine rejsekammerater på denne tidsrejse.
Kl. 15.00 Indtjekning for overnattende gæster
Kl. 15.30 Lutendrank og søde sager serveres i slottes stuer akkompagneret af renæssance- og barokmusik
Bagt marcipan med sukrede fennikelfrø, sprutbakkelser,
kandiserede / brændte nødder og mandler og svømmende æbleskiver
Gunvor Maria Juul – madhistoriker og forfatter til bogen om Danmarks ældste kogebog fortæller om perioden ”1600-tallet”– specifikt om maden og musikken
Kl. 17.00 Rundvisning på slottet
Kl. 18.30 1600-tals middag ledsaget af taffelmusik og korte præsentationer af de enkelte retter serveres i Thorvaldsen-salen ved runde borde
MENU
Persillesuppe med sprød toast og pocheret æg
Rillette af vildt fra Kongens skove
Unge høns i vin med pomeranser, tærte og græskar. Forskellige kuvertbrød med rosenvand syltede frugter og anis
Pære på forskellige måder
Til middagen serveres afstemte vine, øl og mjød
Aftendram i slottets stuer
Overnatning i skønne slotsværelser
*
Broholms morgenbuffet med lokale specialiteter (serveres fra kl. 08.00-10.00)
*
Udtjekning fra værelse senest kl. 11.00
HISTORISK 1600 TALS OPHOLD PÅ BROHOLM SLOT
Priser
Kr. 1695,- pr. person i charmerende dobbeltværelse med delt bad og toilet
Kr. 1995,- pr. person i charmerende dobbeltværelse med eget bad og toilet
Kr. 2295,- pr. person i charmerende suite
Kr. 2595,- pr. person i charmerende suite superior
Enkeltværelsestillæg kr. 500,-
ARRANGEMENTET KAN OGSÅ KØBES UDEN OVERNATNING OG KOSTER DA KR. 1295 pr. person
Reserver på - eller på telefon: +45 62251055



Lad dig selv blive forkælet af det venlige og smilende personale samt prøv en bid af køkkenets gourmet mens du udforsker slottet, dukkemuseet og stensamlingen samt nyder udsigten over voldgrav, park og beroligende landlige vider. Her er tid til fordybelse, da der er ingen forstyrrelse fra fjernsyn, støjende trafik eller for mange gæster. De smukke omgivelser indbyder til morgen-jogging og gåture f.eks. i parken eller rundt om slottet på "Eventyrstien", og der er fiskemuligheder og robåd i søen og voldgraven. Tag kæresten, familien eller vennerne under armen og kom ud og oplev skønne Broholm Slot.

Broholm Slot er medlem af Danske Slotte & Herregaarde og tager gerne imod gavekort udstedt herfra.